Goodyears luftskib besøger Danmark under CHGP

For første gang i det nye årtusinde:

Goodyears luftskib besøger Danmark

I dagene 6.-8. august finder Copenhagen Historic Grand Prix sted og hovedattraktionen er 3. afdeling af det helt nye PURE ETCR mesterskab for højtydende elektriske racerbiler. Der bliver masser af action på racerbanen på Bellahøj, som publikum kan glæde sig over, men højt på himlen bliver der også noget at se på – der ligeså stilfærdigt som de elektriske racerbiler giver en for de fleste mennesker usædvanlig oplevelse: Goodyear luftskibet, Blimp, er for første gang i dette årtusinde på besøg i Danmark  og medvirker til TV-dækningen på Discovery TV-kanalerne, Eurosport, discovery+ og 6'eren.

2021 PURE ETCR: Copenhagen Historic Grand Prix går elektrisk

 

Nellemann skriver motorsportshistorie:

Copenhagen Historic Grand Prix går elektrisk

Når Copenhagen Historic Grand Prix i dagene 6.-8. august 2021 finder sted for nu 20. gang bidrager motorsportslegenden (og importøren af ikke mindst KIA biler), Jac Nellemann på ny til motorsportshistorien, for da køres der for første gang nogensinde elektrisk racerløb på internationalt niveau i Danmark. PURE ETCR, som løbsserien hedder, er elektriske racerbiler med tæt ved 700 hestekræfter. Og stort set forureningsfrit og lydløst udgør det nye mesterskab, som i øvrigt arrangeres af Eurosport Event, begyndelsen på en helt ny epoke i både dansk og international racing.

2021 PURE ETCR: Aragon 2. afdeling

Svenske Mathias Ekström vinder i Spanien og fører mesterskabet

I weekendens 2. afdeling af det helt nye mesterskab for elektriske standardvogne, PURE ETCR, tog svenske Mathias Ekström sejren og fører nu også mesterskabet inden ETCR får Danmarkspremiere ved Copenhagen Historic Grand Prix først i august.

2021 PURE ETCR: Vallelunga 1. afdeling

PURE ETCR premieren: Dramatik og godt race i nyt og spændende set-up

Det var Zengo Motorsport Cupra, der kom bedst gennem det første elektriske standardvognsløb på højt plan nogensinde, da spanieren Mikel Azcona scorede flest points og dermed blev kåret som ”Kongen af Vallelunga” i seriens premiereweekend. På 2. pladsen kom den rutinerede franskmand og Hyundai kører, Jean-Karl Vernay, der ikke mindst scorede sejren i den ene af de to finaler.

PURE ETCR: Nu slippes kræfterne løs

2021 PURE ETCR i Vallelunga: Klar til start

Nu skal tusindvis af elektriske kræfter slippes løs

Søndag d. 20. juni går det løs. Da slippes tusindvis af elektriske kræfter løs på Vallelunga racerbanen i Italien i det, der uden sammenligning er verdens mest effektfulde elektriske standardvognsserie: PURE ETCR. 680 hestekræfter, 900 Nm og sprintrace i et helt nyt set-up. Og så kommer det hele til København først i august.