Biltest: Fiat 500e La Prima C
Prima cabriolet til tidens byliv
Der er ingen tvivl om, at Fiat 500 i moderne tid har klaret sig mindst ligeså godt som dens oprindelige forbillede. Den er charmerende, sjov, den skiller sig ud og har en moderne appeal. I den elektriske udgave med mulighed for at skyde taget mere eller mindre væk, er den uden sidestykke. Den er ikke bare ideel i byen, man bliver som fører og passager også en del af bylivet, når man tøffer rundt i den fx i Kongens København.