2023 Formel E verdensmesterskabet 10. og 11. afd. Jakarta

 

2023 Formel E verdensmesterskabet 10.-11- afd. Jakarta

Jakarta E-Prix: Günther og Maserati dominerede og triumferede

Det var Maserati, der skabte overskrifterne i 10. og 11. afdeling af Formel E verdensmesterskabet, der fandt sted i den indonesiske hovedstad, Jakarta. De vandt søndagens 11. afdeling, men det var dog Porsche, der tog sig af sejren om lørdagen. Alt i alt var det dog Maserati, der scorede bedst.

Det lykkedes nemlig Max Günther, der var et overraskende valg, da kørersammensætningen til Maseratis Formel E debut fandt sted sidste efterår, at sætte sin Maserati i pole-position – en placering, der både var han og Maseratis første i Formel E. Han gjorde det lørdag og gentog præstationen søndag. Lørdag blev det til en tredjeplads i løbet, for det er ikke let at forvandle en poleposition til sejr i Formel E. Men søndag gjorde han rent bord, tog pole, holdt sig i toppen løbet igennem og kørte først over målstregen foran samme mand, der også lørdag var blevet nummer 2, nemlig Andretti-Porsches Jake Dennis.


Topfoto: Max Günther førte fra start af begge dage men på dag 2 (billedet) kørte han også sejren hjem til sig selv og Maserati. Lige efter starten havde han Jake Dennis (den røde Andretti-Porsche) og Mitch Evans (Jaguar) i sit baghjul. Det var også sådan løbet sluttede, men det var bestemt ikke kedeligt undervejs.

Hvor intet andet er nævnt, er samtlige Formel E fotos stillet til rådighed af ABB Formula E World Championship, hvor den specifikke copyright er anført på mesterskabets media-site.

Af Søren Clauding – 4. juni 2023


Lørdag viste det sig hurtigt, at selvom energiforbruget forbruget blev balanceret på en knivsæg, havde Porsches Pascal Wehrlein mest greb om tingene. Han kørte i mål som nr. 1 - med et tomt batteri. Både Dennis og Günther havde satset mere sikkert og havde overskudsstrøm, da målstregen blev passeret, men de formåede ikke at udfordre Wehrlein, der med sejren bragte sig selv tæt på toppen i VM-stillingen.


Günther førte også starten i søndagens løb, men allerede i første sving gik Pascal Wehrlein til angreb og vandt siden løbet. Bag Wehrlein skimtes Jake Dennis og til højre er det Stoffel Vandoorne.

Da først Pascal Wehrlein havde fat i føringen var der intet, der kunne stoppe ham og hans Porsche, heller ikke Andretti-Porschen med Kaje Dennis eller Max Günther i den blå Maserati i baggrunden.


Nick Cassidy mistede sit momentum

Monaco vinderen, Nick Cassidy i Envision-Jaguar, kørte nemlig et middelmådigt løb uden på noget tidspunkt at være i nærheden af det niveau, man oplevede for en måned siden. Han sluttede 10. VM-afdeling på en trods alt pointscorende 7. plads. Men i 11. afdeling kørte han sig selv af banen i et for ambitiøst overhalingsforsøg og overlod derved VM-føringen til Pascal Wehrlein.


Der var ikke meget Attack bag Cassidy, der helt havde mistet sit momentum fra sejren i Monaco og også slap taget i VM-føringen ved samme lejlighed.


Dermed er Wehrlein på ny i spil i VM-kampen, selvom han blot er et enkelt points foran Dennis. Og så er Jaguars Mitch Evans stadig med i Top 4, selvom hans team-kollega, Sam Bird, for anden gang i år gjorde sit bedste for at forhindre det. Bird lå i Evans baghjul, fejlbedømte en nedbremsning, og puffede Evans racer i spin, som endte i barrieren og ved samme lejlighed endte hans race.

Tilbage i Hyderabad tidligere på året ramte Bird også Evans, det sendte dem begge ud af løbet og kostede Jaguar potentielt 43 points. Helt så meget ville man næppe have scoret i Jakarta, men der er ingen tvivl om, at Evans var glad for at starte søndagens løb mange placeringer foran Bird. Evans startede 3’er i 11. afdeling og sluttede også på 3. pladsen i et løb, der var to omgange længere end lørdagens – uden at man måtte bruge mere energi. Det var for alle en udfordring.

Selvom Günther ikke vandt, var lørdagens løb godt for såvel ham selv som de øvrige biler med DS/Stellantis drivline. Stoffel Vandoorne blev nr. 4, Jean-Eric Vergne nr. 5 og Edoardo Mortara nr. 6. Det så dog lidt anderledes ud i søndagens løb, hvor Günther godt nok vandt, men Mortara og Vandoorne blev nr. 8 respektive nr. 9, alt imens Vergne ramte barrieren og siden sluttede på 16. pladsen.


Sacha Fenestraz kørte som i Monaco 4. pladsen hjem i sin Nissan efter undervejs bl.a. at have overhalet verdensmesteren Stoffel Vandoorne (skimtes i baggrunden i sin DS).


Ned og op for Nissan bilerne

I Monaco viste Nissan sig fra sin bedste side i lang tid, med biler på de to bedste startpositioner og siden en 4. plads i løbet til Sacha Fenestraz i fabriks-bilen. Opstarten i Jakarta var i det lys ikke værd at skrive hjem om. Et enkelt point blev det dog til Jake Hughes i McLaren-Nissan for 10. pladsen i lørdags-løbet. Anderledes positivt var det i søndagens VM-afdeling, hvor især Fenetraz glimrede og snuppede 4. pladsen med Nato lige i hælene. Søndag fik de to McLaren-racere ikke noget nævneværdigt ud af.

ABT Cupra teamet skal også have et par ord med på vejen, for de kvalificerede sig godt om lørdagen og Robin Frijns sluttede i pointene på 9. pladsen, mens Müller blev nr. 11. Men det holdt ikke helt søndagen med, hér blev det til en 12. plads til Müller og 13. pladsen gik til Frijns.


Resultat Jakarta E-Prix, 2023 Formel E VM, 10. afd., 3. juni 2023

  1. Pascal Wehrlein (DEU), Porsche, 42m21,995s.
  2. Jake Dennis (GBR), Andretti-Porsche, +0,477s.
  3. Maximillian Günther (DEU), Maserati, +1,413s.
  4. Stoffel Vandoorne (BEL), DS, +3,871s.
  5. Jean-Éric Vergne (FRA), DS, +4,986s.
  6. Edoardo Mortara (CHE), Maserati, +5,587s.
  7. Nick Cassidy (NZL), Envision-Jaguar, +5,982s.
  8. Antonio Félix da Costa (PRT), Porsche, +20,136s.
  9. Robin Frijns (NLD), Abt-Mahindra, +21,687s.
  10. Jake Hughes (GBR), McLaren-Nissan, + 23,356s.

Resultat Jakarta E-Prix: 2023 Formel E VM, 11. afd., 4. juni 2023

  1. Maximillian Günther (DEU), Maserati, 44m57,285s.
  2. Jake Dennis (GBR), Andretti-Porsche, +2,822s.
  3. Mitch Evans (GBR), Jaguar, +18,498s.
  4. Sacha Fenestraz (FRA), Nissan, +19,307s.
  5. Norman Nato (FRA), Nissan, +19,924s.
  6. Pascal Wehrlein (DEU), Porsche, +20,108s.
  7. Antonio Félix da Costa (PRT), Porsche, +20,521s.
  8. Edoardo Mortara (CHE), Maserati, +20,996s.
  9. Stoffel Vandoorne (BEL), DS, +26,630s.
  10. Sebastien Buemi (CHE), Envision-Jaguar, +27,723s

Stillingen i Formel E VM 2023:

Kørere:

  1. Pascal Wehrlein (DEU), Porsche, 134 pts.
  2. Jake Dennis (GBR), Andretti-Porsche, 133 pts.
  3. Nick Cassidy (NZL), Envision-Jaguar, 128 pts.
  4. Mitch Evans (NZL), Jaguar, 109 pts.
  5. Jean-Éric Vergne (FRA), DS, 97 pts.
  6. Antonio Félix da Costa (PRT), Porsche, 78 pts.
  7. Maximillian Günther (DEU), 70 pts.
  8. Sam Bird (GBR), Jaguar, 62 pts.
  9. Sébastien Buemi (CHR), Envision-Jaguar, 62 pts.
  10. Jake Hughes (GRB), McLaren, +46 pts.

Teams:

  1. Porsche, 212 pts.
  2. Envision-Jaguar, 190 pts.
  3. Jaguar, 171 pts.
  4. Andretti (Porsche), 156 pts.
  5. DS, 139 pts.
  6. Maserati (DS), 87 pts.
  7. McLaren (Nissan), 86 pts.
  8. Nissan, 52 pts.
  9. NIO, 28 pts.
  10. Mahindra, 27 pts.
  11. Cupra (Mahindra), 7 pts.

Det officielle resultat inklusiv startopstilling og VM-stilling kan findes på:

https://results.fiaformulae.com


Top-4 i søndagens løb: Max Günther i Maserati foran Jake Dennis i Porsche, Mitch Evans i Jaguar og Sacha Fenestraz i Nissan.