Ny Honda HR-V e:HEV - realistiske elektrificering

 

Ny elektrificeret Honda HR-V e:HEV

Hondas realistiske elektrificering

 

Elektrificeret mobilitet er vejen frem. Der er stadig mange forhindringer, der skal overvindes, før elektriske biler for alvor kan tage over fra de konventionelle teknikker: rækkevidde, vægt, opladningshastighed, opladningsmuligheder osv. For Hondas vedkommende har man en tidsrigtig, realistisk tilgang til udfordringerne og lancerer endnu en bil baseret på den såkaldte e:HEV teknologi.

Honda har som bekendt skabt en fin elektrisk bil. Den fancy Honda e er tilpasset det miljø, hvor behovet for lav forurening, i hvert fald på den korte bane, er størst, nemlig i byerne. Den er lille, nem at komme omkring hjørner med og så udtrykker den meget af den livsstil som eksisterer i det urbane miljø.


Af Søren Clauding – marts 2021

Honda prøvekørsler – find dem hér >>>

Andre Honda prøvekørsler - find dem hér >>>


Link til importøren


Elbiler uden begrænsning

Men Honda bygger også biler, der kan bruges udenfor byerne, biler, der ikke belaster verdens begrænsede reserver af råstoffer som litium og kobolt. Og som ikke har de velkendte el-bils begrænsninger, som nævnt indledningsvis. Fabrikken har i flere år satset på hybridbiler, hvor man godt nok ikke er helt fri for udledning af CO2, men hvor de øvrige skadelige stoffer fra forbrændingsmotorer er voldsomt reduceret. Men de har valgt deres egen helt unikke vej.

Først kom Honda CR-V, derpå fulgte Honda Jazz og Jazz Crosstar, alle med e:HEV teknik og nu er man på vej med endnu en e:HEV bil: Honda HR-V, som lanceres i slutningen af 2021.



To motorer

E:HEV står for en hybridløsning, hvor bilen drives af en elmotor. Den får det meste af tiden strøm fra et batteri, som lades op af en benzinmotor. Fordi benzinmotoren kan køre med optimale omdrejningstal og kun skal arbejde, når der skal genereres strøm, opnår man en miljørigtig kørsel, hvor der kun forurenes med udstødning engang imellem. Og batteriet er ganske lille, blot omkring 1 kWh, hvilket sparer vægt og kun i ringe grad gør indhug i naturens råstof ressourcer.

En anden af elbilernes typiske begrænsninger er topfart og træk-evne. Derfor vil benzinmotoren fortrinsvis ved høj fart kunne blive koblet direkte på de trækkende hjul, hvilket er i god overensstemmelse med, at elbilers strømforbrug ved fx dansk motorvejsfart fortsat er ret voldsomt. Og det udligner også de handikaps, der er forbundet med batteribilernes markant kortere rækkevidde under lavere temperaturer.

Et skridt mod ”el-målet”

Den i øvrigt helt nye HR-V leverer som sådan stor hybrid effektivitet og avancerede sikkerheds- og teknologifunktioner, oven i købet integreret i et stilrent og slankt coupéagtigt design og samtidig forbedres den klasseførende indvendige plads og den komfort, som HR-V hidtil er kendt for. Og HR-V bliver dermed endnu en tilføjelse til Hondas elektrificerede modelprogram, hvor målet er at alle Hondas mainstream modeller skal være elektrificeret inden 2022.

Udvendigt inkluderer designet et nyt markant, integreret kølergitter, mens den generelle designlinje formes af en lang motorhjelm og skarpere, mere lodrette sider for at sikre de indvendige pladsforhold. Der er iht. Honda tale om en ekstraordinær rummelighed takket være en gennemtænkt placering af bilens hybridsystem.



Det moderne design underbygges indvendigt af fx ventilationskanaler, der flyder ud i ét fra L-formede åbninger placeret i de øverste hjørner af instrumentbrættet og dermed skaber et bredt flow af frisk luft ved siden af og over passagererne.

Og så har designerne formået at pakke tingene sådan sammen, at man har kunnet bevare den centrale placering af brændstoftanken. Den placering gør det muligt, at tilbyde de alsidige og unikke ”Magic Seats”, der både kan foldes ned og op (som et biografsæde).