Yamaha og Lola går sammen i Formel E
Samtidig med historiens første Formel E løb i Tokyo blev det offentliggjort, at Yamaha og Lola Cars vil deltage i Formel verdensmesterskabet allerede fra den kommende sæson. Dermed vender det navnkundige Lola navn tilbage i international motorsport.
Lola, som over tiden har vundet flere end 500 mesterskaber, har indgået samarbejde med Yamaha om at udvikle og levere en elektrisk drivlinje, der skal konkurrere i Formel E, men også skabe muligheder på tværs af global motorsport og i det bredere transportområde uden emissioner.
I spidsen for projektet står den tidligere team-ejer og teamchef for det velkendte Techeetah Formel E team, der blandt andet i et samarbejde med DS stod bag Jean-Eric Vergne’s to Formel E mesterskabstitler, Mark Preston.
Heiji Maruyama, som er administrerende direktør hos Yamaha Motor co. forklarer bl.a. bevæggrundene for at engagere sig i Formel E sammen med Lola:
"Yamaha Motor Company fremskynder forskning og udvikling af forskellige teknologier, der bidrager til bæredygtighed. Som teknisk partner håber vi, at få mere avancerede energistyringsteknologier gennem det højeste niveau af elektrisk racing i Formel E. Vi deler også Lolas nye filosofi om bæredygtig motorsport, og vi er meget glade og beærede over at indgå dette partnerskab med dem."