Biltest: KIA Ceed SW plug-in hybrid Upgrade

Semielektrisk stationcar med gennemprøvet teknik

KIA er plug-in hybridbilernes nummer ét i Danmark, og den position styrker fabrikken, der fortsat som den eneste giver kunderne 7 års garanti på deres modeller, yderligere med den nye stationcar-version af den populære Ceed model.

Vi har prøvekørt den nye Ceed SW plug-in hybrid i den såkaldte Upgrade udgave, og kan fastslå, at netop den kombination – plug-in og SW – er ideel i det danske stationcarland. Rigtig mange danskere kører stationcars, om end de højere SUV/crossovere tager stadig større bidder af kagen, men stationcars har deres fordele, og de er godt pakket ind i Ceed SW.

Af Søren Clauding – maj 2020

Andre KIA prøvekørsler - find dem hér >>>

Link til importøren

Læs også:

KIA elektriske strategi - læs mere >>>

Kørselsmæssige fordele

Drivlinen er principiel identisk med den, som vi for nylig har prøvet i Hyundai Ioniq forklædning. Men bilerne er væsensforskellige, de ser forskellige ud, affjedringen er forskellig sat op, og så har SW-udgaven også kørselsmæssigt en fordel, som måske især har betydning for den bilejer, der kører længere ture og fortrinsvis udnytter den elektriske drivline til bykørsel.

Grunden er den enkle, at en stationcar har et større udhæng bagtil – Ceed SW måler 4,61 meter i længden og derved skubbes tyngdepunktet længere bagud, hvilket giver en mere stabil kørsel ved høj fart. Det er marginalt, men ikke uden betydning i en kritisk situation.

Forbedret balance

I forvejen lukrerer plug-in’en på en bedre vægtbalance, alene fordi det 117 kg tunge batteri er monteret bagude under bagsæderne. En egenskab, som i øvrigt underbygges af, at benyttes stationcarkapaciteten på 437 liter bag bagsæderne, får man en endnu mere velkørende bil ud af det - underbygget også af den avancerede multilink baghjulsophængning.

Den forholdsmæssigt større vægt giver i sig selv rolig kørsel og resultatet er en yderst komfortabel og velkørende bil, hvor det lave støjniveau sætter prikken over i’et. Se on-board-videoen her på siden, husk at tilslutte lyden og fornem selv, hvor lydløs den er.

God trækkraft

Drivlinen bestå af en 105-hestes 1,6 liters benzinmotor uden turbolader, en 60,5-hestes elmotor og en 6-trins DCT gearkasse. Systemeffekten er 141 hestekræfter og kombinationen af den momentstærke elmotor (170 Nm) og benzinmotoren (147 Nm) giver god trækvillighed (system-moment: 265 Nm). Af samme grund må man også trække en anhænger på 1300 kg – det er ret unikt for en semi-elektrisk bil.

Drivlinen kan indstilles på forskellig måde, som det også er illustreret i videoen. Man kan vælge, at køre på elektricitet alene (WLTP-rækkevidde: 57 km), man kan gemme strømmen til senere og også lade drivlinen arbejde som en selvopladende hybrid. Men man kan ikke, som hos nogle af kollegerne, oplade batteriet ved hjælp af benzinmotoren til det på ny er fyldt op.

Strømmen kan gemmes

Det er dog ikke det store problem i Danmark, fordi man kan gemme strømmen. Man skal dog være opmærksom på, at batteri-standen på 100 procent ikke kan fastholdes, men kun på omkring 80 procent, hvilket antagelig direkte har at gøre med, at der skal bruges uhørt meget energi på at fylde et litium-ion batteri de sidste cirka 80 procent op. Under kørslen forbruger hybridteknologien strøm for at reducere benzinforbruget og omkring 19 km/l eller længere i hybrid-indstillingen er udmærket. Og følger man WLTP kørselsmønstret er det officielle tal 76,9 km/l.

Forklaringen er i øvrigt, at når strøm gemmes på batteriet, betyder det ikke, at der ikke forbruges strøm overhovedet, men alene, at der regenereres så meget, at niveauet holdes konstant. Og netop de omkring 80 procent er grænsen for om der ikke skabes energi nok via regenerering til at presse strømniveauet helt op på 100 procent.

I de biler, hvor forbrændingsmotoren kan oplade batteriet, er benzinforbruget også uforholdsmæssigt stort, når det oplader batteriet, også under de 80 procent – og det er i strid med plug-in hybridbilens idé: At man skal køre mest muligt på elektricitet, tappet fra en stikkontakt og helst bæredygtigt produceret (fx vindmøller eller solceller). Man belaster med andre ord miljøet urimelig meget ved at oplade batteriet vha. benzinmotoren og det var jo ikke lige præcis tanken.

Højt udstyrsniveau

Den prøvekørte Ceed SW besad det attraktive Upgrade udstyr, som er en overbygning af prestige niveauet, og listeprisen er da 280.000 kroner. Upgrade overbygningen inkluderer mørktonede sideruder bag, elektrisk bagklap, 40/20/40 splitbagsæde og dellæder.

Prestige niveauet består bl.a. af 16” alufælge (testbilen havde 17” hjul), Fuld LED, adaptiv fartpilot, bakkamera, 2-zone klimaanlæg, nøglefri betjening, ratvarme, sædevarme, aktiv vognbaneassistent, 8” touch-skærm (10,25” skærm i den prøvekørte bil – en del af den såkaldte plus-pakke), automatisk nødbremse med fodgængergenkendelse osv.