Korte E nyheder september 2023

eCarExpo i Bella Center sidst i oktober

eCarExpo er så småt ved at vokse sig stor. Elbilsmessen, som sidste år for første gang fandt sted det københavnske Bella Center, afholdes også i år i dagene 27.-29. oktober og arealmæssigt er udstillingen mere end dobbelt så stor som i fjor.

eCarExpo er ikke blot en udstilling men også udgangspunkt for prøvekørsler af elbiler fra flere end 20 bilproducenter, idet de europæiske, amerikanske, japanske og koreanske bilmærker suppleres med et stort antal producenter fra Kina.

Topfoto: Aiways var et af få kinesiske bilmærker på eCarExpo i 2022. I år er der mange flere.