Korte Formel E nyheder december 2018

Attack modes

En af de store nyheder i 2019 Formel E mesterskabet er introduktionen af "Attack Mode".

Umiddelbart inden starten på hvert E-Prix oplyser FIA hvor mange og hvor lange Attack modes, der vil indgå i det race, man skal lige til at starte. På et forud fastsat sted kan deltagerne aktivere deres Attack mode, som giver dem op til 25 kW mereeffekt (34 hestekræfter) i den tid, der er blevet oplyst. I praksis skal deltagerne køre gennem det fastsatte sted, som ligger udenfor den såkaldte racing-line (fx udenfor den optimale linje gennem et sving). Det koster tid, men idéen er at den enkelte deltager siden kan indhente den tabte tid ved at benytte sig af de flere kræfter. Det er obligatorisk at bruge Attack mode det antal gange, FIA har oplyst, så alle deltagere får det samme handikap. Selvom det først oplyses i sidste sekund inden starten, forventes der en blød introduktion i sæsonens første løb i Saudi Arabien d. 15. december. Det forventes, at der vil være 2 Attack modes i løbet af 4 minutters varighed. Deltagerne kan vælge at anvende Attack mode efter de første to omgange er kørt. Videoen given en idé om hvad der kan forventes...



Ægte champagne på podiet

Man kommer ikke uden om ægte champagne, når der virkelig skal fejres og på en eksklusiv manér. I hvert fald ikke i Formel E, for arrangørerne af mesterskabet har indgået partnerskab med det berømte champagne-mærke, Moët & Chandon. Så når champagnepropperne springer efter hvert E-Prix, er det rigtige CHAMPAGNE propper, der springer.


Seoul melder sig på kandidatlisten

Udsigterne til et eventuelt dansk E-Prix i København er antagelig lange - og det bliver længere og længere efter at interessen for at huse verdens mest innovative motorsports mesterskab bliver stadig større. Senest har Sydkoreas hovestad Seoul meldt sig blandt kandidaterne. Og i modsætning til København, som arrangørerne ikke officielt har udtrykt sig om på noget tidspunkt, holder man sig ikke tilbage fra at udsende informationer om den sydkoreanske interesse. Tankevækkende.


Kvindelig testkører hos DS

Dagen efter 2019 sæsonens første E-Prix, som finder sted i Ad Diriyah i Saudi Arabien, afholdes den første officielle Formel E testkørsel. Ved den anledning har DS Techeetah teamet annonceret, at den 25-årige kvindelige racerkører, Tatiana Calderón fra Colombia, skal teste for det franske fabriksteam. Tatiana Calderón bliver en af foreløbig 7 kvindelige testkørere, som for muligheden for at prøve kræfter med de nye elektriske Formel E racerbiler d. 16. december. Hun har med succes deltaget i Formel 3 Europamesterskabet og siden 2016 i GP3. Calderón prøvede for nylig ifm. det mexicanske Formel 1 Grand Prix også for første gang en Formel 1 racer, det skete for det schweiziske Sauber team.