Biltest: Tesla Model Y dual motor Long Range Premium

Trendsetter på egne præmisser

Tesla var banebrydende, da man for 10 år siden lancerede den første Model S. Nytænkning i design, betjening, til en vis grad funktion og med stor vægt på bilens rækkevidde. På den måde har Tesla sat dagsordenen for den næsten eksplosive udvikling af elektriske biler, som vi har oplevet i årene siden.

Siden har man fulgt op på den umiddelbare succes med trendy modeller, baseret på en umiskendelig uændret design-filosofi, og sidste skud på stammen er Model Y, som i teknisk forstand er skabt på Model 3. Man har taget de samme skridt, som mange andre bilproducenter har gjort med deres biler, og givet eksisterende modeller mere højde og drøjde. Især kompakte til mellemstore cross-overe og SUV’er er populære, og sådan en måtte Tesla også have som et supplement til den store Model X.

Der er ingen tvivl om, at bilkøberne falder for bekvemmeligheden ved at køre de halvhøje biler. Høj siddeposition, let indstigning (i stedet for nedstigning), masser af plads. Men bilerne ville næppe være blevet populære, hvis ikke de kørte godt, og det gør størstedelen af den type biler heldigvis også.

Af Søren Clauding – marts 2022

Flere Tesla prøvekørsler - find dem hér >>>

Andre Tesla prøvekørsler - find dem her >>>

Fra trend-setter til trend-følger

Men fra at være trend-setter på teknik og funktioner, fra at være den, som konkurrenterne kopierede og lænede sig op ad, er Model Y næsten den omvendte verden. Man er blevet trend-følger, har så at sige ændret præmisser og også vægtet bilens egenskaber anderledes. Det har man dog heldigvis langt henad vejen været heldig med.

Designet, altså ikke kun bilens udseende, men også den brugbarhed, der er kommet ud deraf, er ret enestående: Et kolossalt bagagerum på ikke mindre end 854 liter plus yderligere 117 ”up front”, der med nedfældede bagsæder øges til over 2,1 kubikmeter. Det er en bil for bilejere med behov for plads.

Kontrolleres via skærmen

Det visuelle indtryk virker let, især fordi det elegante indvendige design i sig selv gør et højt æstetisk indtryk. Om man kan lide det eller ej er helt individuelt, men designerne har gjort et godt stykke arbejde. Og styringen af bilens funktioner er som i de øvrige modeller pakket ind i usynlige computere, hvis tilstedeværelse opleves via den efterhånden traditionelt store 15” berøringsskærm i midterkonsollen – præcis som for alle andre computere, også dem uden hjul.

Det er flot, det er elegant, det er iøjefaldende og anderledes.

Men hvad er der egentlig i det? Når man begynder at benytte bilen, opdager man hurtigt, at den jo dybest set ikke kan så meget andet end mange andre biler i samme priskategori, især hvis man prismæssigt kompenserer for den danske afgiftsfritagelse. En elbil til en halv million kroner som den prøvekørte Model Y med det velvoksne 75 kWh batteri, ville med normale danske bilafgifter formentlig koste et godt stykke over en million kroner, og i den kategori kan biler det samme som Tesla Model Y.

Computervidenskab og stemmestyring

Det er som sådan helt OK. Men med en Tesla er det mere end i nogen anden bil på markedet noget af en computervidenskab, at finde gennem de talrige menuer og menu underpunkter for at aktivere ganske simple funktioner, som hos de fleste af konkurrenter blot klares ved tryk på en knap.

Heldigvis har Tesla udviklet et meget fint stemmestyringssystem, så når man har lært kommandoerne og ikke mindst, hvad ordene indebærer, når man siger dem, kan mangt og meget dirigeres med stemmens magt. At det måske så er mærkeligt for de øvrige passagerer i bilen, at en samtale med føreren afbrydes, når der skal snakkes med bilen…tja, det vænner man sig måske til.

To store udfordringer

Men systemerne har to store indbyggede udfordringer:

Hvis man ikke kan stemmestyre funktionerne, skal man benytte skærmen. Det tager opmærksomheden fra trafikken, fordi vitale funktioner kræver indgang i flere menuer og undermenuer. Helt centrale køreoplysninger som fx bilens hastighed står i øverste venstre hjørne på skærmen, dvs. i midterkonsollen, og alle de øvrige bilproducenter, selv MINI, der for 50 år siden havde centerinstrumentering, har indset, at den går ikke, det passer til de færreste bilister. Nogle kolleger tilbyder endda head-up displays, hvor man kan aflæse bl.a. hastigheden spejlet op i forruden, det er der intet nyt i. Hvor er I, Tesla?

Indrømmet, en Model Y er iflg. Tesla forberedt til at være selvkørende, men dertil er vi altså ikke nået endnu, og mon ikke der, når det engang måtte være en realitet, da er fundet andre mere sikre og effektive metoder end dem, som pionererne inkl. Tesla arbejder med nu? Det er næppe en egenskab, nuværende Tesla Model Y købere nogensinde når at få glæde af. Elbilerne må jo alligevel forventes at blive meget anderledes, når de om ikke alt for mange år baseres på helt nye og markant mindre miljø-belastende batterier, der ikke belaster Jordens litium-reserver og udvindingen deraf.

Køreegenskaberne

Det andet ikke uvæsentlige punkt er bilens køreegenskaber. Fordi en Tesla Model Y med sine 4,75 meters længde, 1,62 meters højde og vægt på over 2 tons naturligt har fået en stram affjedring, er den ikke udpræget komfortabel at køre i. Men vi har ved vores test af affjedringen sjældent oplevet en bil, der havde så store udfordringer med at håndtere ujævnheder i de veje, vi trods alt stadig benytter til at køre på.

En affjedrings formål er dels at sikre god komfort for passagererne, dels at sikre et godt vejgreb under flest mulige kørselsforhold. På helt plan asfalt: Ingen problemer med Tesla Model Y, men på ujævn vej formår affjedringen efter undertegnedes erfaring ikke at få hjulene tilstrækkelig sikkert ned i ujævnhederne og dermed at sikre konstant, stabilt vejgreb. Og vejgreb er nu engang nødvendigt for at kunne styre og ikke mindst bremse bilen.

Mange kræfter

En del især mindre og meget billigere biler har samme udfordring, men de er lettere (mindre vægt at håndtere) og forventningerne til dem er ikke så store (Tesla’s brand-forståelse). Og det står i kontrast til bilens store elektriske fartpotentiale. Den prøvekørte Tesla Model Y havde 2 elmotorer med tilsammen op til 370 hestekræfter og 404 Nm. Og 0-100 km/t på 5 sekunder er ikke nødvendigvis det krav, særlig mange bilkøbere stiller til deres bil – trods alt. Men det muliggør en anhængervægt på op til 1600 kg. Det giver mening.

En topfart på 217 km/t… Da kommer man ikke langt, før der skal holdes lade-pause. Ved blandet kørsel er den officielle rækkevidde 535 kilometer og ved bykørsel endda 607 km. I det kolde vejr under prøvekørslen kom vi imidlertid ikke i nærheden af de tal, men landede i nabolaget af 350 kilometer iflg. bilens egne beregninger (vi tømte ikke batteriet for strøm). Lynopladning på 250 kW på få udvalgte ladestandere – fint nok, men vores kolleger fra FDM kunne kun komme op på det halve, og så tager det altså dobbelt så lang tid at oplade bilen – plus eventuel ventetid ved ladestanderen.

Nye måder på Tesla-præmisser

Tesla lever nok op til de forventninger, mange bilkøbere måske har til en Tesla, især hvis de kommer fra en ganske konventionel bil. De får en helt ny måde at betjene en bil på, nye løsninger med fjernstyring (som mange andre biler dog også tilbyder – konkurrenterne har bestemt ikke sovet i timen). Bilen har også et lysfølsomt UV-beskyttende tonet glastag, så det er ikke fordi man ikke har tænkt sig om (men vi savnede dog et panel, så lyset ovenfra helt kan lukkes ude), navigation foregår vha. Google Maps/Earth osv.

Og sidst, men i praksis ikke mindst: De elegante alufælge er ligeså elegant pakket ind i hjulkapsler, som både reducerer luftmodstanden (bilens cW-tal er beskedne 0,23) og hindrer, at man skraber fælgene på de kantsten, som i den virkelige nuværende verden er alufælgenes værste fjende. Når hjulkapslen er for slemt tilredt, kan man bare købe en ny. Bæredygtigt og miljørigt? Isoleret betragtet nok ikke, men æstetisk: Ja.