Jaguar I-PACE eTROPHY

Jaguar I-PACE eTROPHY starter nu

I den femte sæson af Formel E mesterskabet handler det ikke alene om Formel E klassen. Ligesom i forbindelse med andre store motorsportsbegivenheder etableres der support serier

og i Formel E tilfældet handler det om en klasse forbeholdt de særlige racer-udgaver af Jaguar I-PACE - og mesterskabet hedder ganske enkelt I-PACE eTHROPHY.


Af Søren Clauding - december 2018


Et sådant mesterskab stabler man ikke på benene fra den ene dag til den anden. Men selvom de specifikke detaljer om første afdeling af I-PACE eTROPHY endnu ikke er helt på plads, omend der kun er ganske få dage til, at første afdeling skal afvikles i tilknytning til Formel E mesterskabet 2019 (15. december i Ad Diriyah), er der lagt op til en spændende serie, der ligesom Formel E og hele det elektriske univers vil udvikle sig i kanonfart i de kommende år.



Ideen er bl.a., at fremtidige racerkørere skal have en direkte mulighed for på højt niveau at udvikle deres karriere i den elektriske motorsport og ikke tvinge dem til først at skulle omkring konventionelt drevne racerbiler.


Celia Martin.


En af deltagerne er den  kvindelige tyske racerkører, Celia Martin, og teamet ledes af den tidligere Formel 1 kører, Christian Danner, som også står i spidsen for Jaguar Drivin Academy. Martin har allerede testet den potente Jaguar "standardvogn" på såvel Silverstone som Rockingham i England, men endnu har hun og feltets øvrige deltagere til gode at prøve bilen på den snævre bybaner.

Indtil videre er der bekræftet deltagelse af teams fra New Zealand og Kina. Kører i Team Asia New Zealand er ingen ringere end Jaguar Formel E-køreren Mitch Evans bror, Simon Evans.

Andre bekræftede kørere er Katherine Legge, Bryan Sellers, Sergie Jeminez, Caca Bueno.



Jaguar I-PACE eTROPHY racerbilen er baseret på den serieproducerede I-PACE og drives af en 325 kW (436 hk) kraftig elmotor. Batteriet er på 90 kWh, 0-100 km/t klares på 4,2 sekunder og topfarten er 195 km/t.

Vi har prøvet den serieproducere udgave af Jaguar I-PACE - læs testen hér >>>