Biltest: Ford Kuga Plug-in Hybrid ST-Line

Anderledes plug-in hybrid

Ford har lanceret en helt ny generation af den mellemstore SUV, Ford Kuga. Og nyt er det også, at den kan fås i en plug-in hybrid udgave, noget som givet vis vil tiltale mange danskere, for det er som om at netop plug-in hybrid idéen er slået an herhjemme, og det samme er SUV-kategorien. Så Ford rammer med den nye Kuga præcist ind i den markeds-tendens.

Systemeffekten i plug-in hybrid versionen, som foreløbig er den eneste udgave af den nye Kuga, vi har haft lejlighed til at køre, er imponerende 225 hk, hvoraf benzinmotoren præsterer 152 hk og elmotoren leverer 130 - de når deres topeffekt uafhængigt af hinanden, hvilket giver en lidt bredere system effektkurve, men også forklarer, hvorfor man ikke blot kan lægge tallene sammen. Det maksimale drejningsmoment er 200 Nm og drivlinen inkluderer en CVT-gearkasse.

Af Søren Clauding – maj 2020

Læs også: Ford Kuga Plug-in test - del 1 >>>

Konstant samarbejde

I en sådan korrigeres forholdet mellem motoren og elmotoren samt transmissionen i en uendelighed. Kun når man låser udvekslingsforholdet i en slags manuel position vil drejningsmomentet kunne have en vis relevans, men igen: Også dét varierer i en uendelighed, fordi det følger samspillet mellem benzin og elmotor.

I EV-indstillingen, hvor elmotoren alene driver bilen, kan man overraskende nok (ift. hvad de fleste af konkurrenterne tilbyder) ikke fremprovokere skifte til hybrid-indstillingen ved fx kraftigt at træde speederen helt ned. Og i EV-mode virker bilen lidt undermotoriseret (se on-board videoen). Det billede forsvinder dog helt i hybrid-mode, hvor kræfter og forbrug sker i et kontinuerligt og umærkeligt samarbejde med de to motorer. Det er lige før det manglende turbotryk er erstattet af elmotorens effekt-bidrag.

Energi forvaltning

Man kan også vælge en ”gem elektricitet” indstilling, hvor det aktuelle elektricitetsniveau på batteriet fastholdes til senere brug. Og så kan man vælge en opladningsindstilling, hvor benzinmotoren siges, at oplade batteriet, som i øvrigt er på 14,4 kWh. Men det er en funktion med begrænsninger…

Vi erfarede, at vi ikke kunne oplade batteriet ved hjælp af motoren ved et niveau, der gav en beregnet rækkevidde på mere end 35-39 kilometer (den officielle WLTP rækkevidde på elektricitet alene er 56 km). Vi fik fra Ford i Danmark oplyst, at det faktisk ikke er benzinmotoren, der oplader batteriet, men alene energi-regenereringssystemet, og det kræver i givet fald et kørselsforløb med mange nedbremsninger. Vi oplevede dog, at benzinmotoren en enkelt gang gik i gang, da systemet blev startet og opladningsfunktionen var valgt, men det kan også være for at producere kabinevarme. Sandt at sige var det ret uigennemskueligt.

Optimeret opladning

Det gør så heller ikke så meget, for i bund og grund er det dårlig energistyring, at benzinmotoren oplader batteriet. Erfaringer fra konkurrenterne, der ved hjælp af benzinmotoren kan oplade batteriet 100 procent, viser, at det er meget kostbar strøm, det dér handler om og det er ikke udpræget forureningsfrit. Vi kunne da også konstatere et benzinforbrug på lidt under 20 km/l i hybridindstillingen, men det var ved ikke repræsentativ kørsel uden nævneværdig regenerering.

Med til billedet er også, at opladning fra 70-80 procent op til 100 procent er ekstra kostbar og tager ekstra energi og tid. Det er noget i strid med hele idéen bag en plug-in hybrid. Den hedder ikke ”plug-in” for ingenting. Vores gæt er, at systemet med vilje undlader at lade batteriet helt op med strøm produceret af benzinmotoren, simpelthen fordi det er en dårlig idé at gøre det. Men dette er ikke blevet bekræftet.

Langt på literen

Det officielle forbrugstal iht. WLTP målemetoden er 71,4 km/l. Men det kræver, at man kan lade op jævnligt og at man lægger sig meget op af WLTP kørselsmønsteret. Så vores forslag er et helt andet:

Når man har fundet ud af, hvordan ens kørsels- og opladningsmuligheder er, og har konkluderet at en Kuga plug-in hybrid er attraktiv. Så vælg ”gem”, hvis man skal bruge strømmen senere, og vælg ellers den såkaldte ”auto-modus”, hvor systemet tænker for en. Og glem siden alt om bilens drivline.

Udstyrsmæssigt er ST-Line rimelig godt klædt på, men den prøvekørte version var desuden iklædt bl.a. de nævnte 19” fælge, adaptiv fartpilot, adaptivt LED forlys, head-up display, front- og bakkamera, elektrisk bagklap, ratvarme og sædevarme bagtil. Det klæder alt sammen bilen godt, men forøger i sagens natur også købsprisen…