Biltest: Peugeot e-208 Allure
208 med elkraft
Som bilproducent har man helt overordnet to muligheder, når der skal produceres en ny elbil. Enten kan man bygge en elbil helt fra grunden, og dermed optimere de særlige konstruktionskrav, en elektrisk bil er underkastet. Eller man kan vælge en eksisterende bilmodel, og så udstyre den med en elektrisk drivline med de udfordringer, det måtte give.